Spirit of Hven

Ægteparret Anja og Heric Molin driver sammen med deres søn Charlie, Spirit of Hven. Destilleriet startede i 2008 og siden da har de forfinet og videreudviklet både  produkterne og stedet til perfektion.
I dag drives en del af forretningen fra Landskrona af praktiske grunde. De specielle flasker sælges over hele verden og til stadighed modtager destilleriet international anerkendelse og udmærkelser på messer og i konkurrencer. 

Hven

Hven er den dejligste ø, som ligger midt i Øresund. Om sommeren er her fyldt med glade gæster, gule cykler og skøn kunsthåndværk. Man sejler fra Landskrona og København og her er få biler og ikke så mange  fastboende, men masser af god stemning og solskin. Den danske astronom og videnskabsmand Tycho Brahe slog sine folder her i slut 15oo tallet og historiens vingesus mærkes stadig på øen. Her findes masser af cafeer, restauranter og overnatningssteder.